Information til autoriserede turistførere

Autoriserede guider med kort eller badge fra Turistførerforeningen er velkomne til at aflægge besøg med grupper på Christiansborg Slot i åbningstiden kl. 10.00-17.00. Bemærk dog, at det er nødvendigt at reservere tid på forhånd, hvis grupperne skal være sikre på at få adgang (særligt i sommerperioden). Slotsforvaltningen forbeholder sig ret til at afvise grupper uden tidsreservation.

Det er også muligt at besøge slottet med grupper uden for almindelig åbningstid. Her er tidsreservation obligatorisk.

Der kan reserveres tid ved at skrive til christiansborg@ses.dk eller ringe på tlf. 33 92 64 92.

En gruppe må maksimalt bestå af 45 personer.

Adgang for grupper er gennem Dronningeporten, Prins Jørgens Gård 5 (med mindre andet er aftalt).

Sidst opdateret::  28. april 2011