Har du købt billet til De Kongelige Repræsentationslokaler eller Ruinerne, kan du uden yderligere betaling deltage i spændende omvisninger. Du kan også gratis tage med på en omvisning i Christiansborg Slotskirke.
Omvisningerne er udelukkende for individuelle besøgende. Det er ikke nødvendigt at reservere plads på omvisningerne.
Større grupper, herunder skoleklasser, skal bestille deres egen omvisning. Klik her for at læse mere om grupper og skoleklasser og bestille en gruppeomvisning.
En omvisning varer ca. 50 min. Der tages forbehold for aflysning af omvisninger, når Kongehuset afholder officielle arrangementer på Christiansborg.
Omvisning i De Kgl. Repræsentationslokaler
Alle dage i åbningstiden: på dansk kl. 11, på engelsk kl. 15.
Få fortalt om de storslåede lokalers udsmykning, kunstværker og historie, og hør hvordan det foregår, når kongehuset holder gallamiddage, nytårskur og ambassadørmodtagelser. Riddersalen med gobelinerne indgår som en mindre del af turen.
Mødested: billetsalget ved indgangen til De Kgl. Repræsentationslokaler.
Omvisning i Riddersalen om Dronningens gobeliner
Alle dage i åbningstiden: på dansk kl. 13.
1000 års danmarkshistorie på en time. Omvisningen koncentrerer sig om motiverne i Bjørn Nørgaards farvestrålende gobeliner - det danske erhvervslivs storslåede fødselsdagsgave til Dronning Margrethe.
Mødested: billetsalget ved indgangen til De Kgl. Repræsentationslokaler.
Omvisning i Ruinerne under Christiansborg
Hver lørdag: på dansk kl. 14.
Slot på slot på slot: Få fortalt om Biskop Absalons borg fra 1167 og Københavns Slot, der blev revet ned i 1731. Hør historien om Christiansborgs mere end 800 år lange historie som middelalderborg, kongeresidens og magtcentrum.
Mødested: billetsalget ved indgangen til Ruinerne.
Omvisning i Christiansborg Slotskirke
Hver søndag: på dansk kl. 14.
Få fortalt om slotskirkens smukke arkitektur, den ødelæggende brand i 1992 og den kompromisløse genopbygning efter branden. Hør hvordan det er foregået, når den storslåede kirke gennem flere århundreder har dannet rammen om kongelige bryllupper, begravelser - og en enkelt kroning.
Mødested: indgangen til Christiansborg Slotskirke.
Omvisning i Folketinget
Det er også muligt at deltage i omvisninger i Folketinget. Læs mere på Folketingets hjemmeside.
Omvisning i Teatermuseet i Hofteatret
Hver onsdag: på dansk kl. 15 (varighed ca. 20 min.)
Få en introduktion til det historiske Hofteater og Teatermuseets spændende samlinger.
Læs mere på Teatermuseets hjemmeside.
Sidst opdateret:: 15. august 2010