Det nuværende Christiansborg Slot er blot det sidste i en lang række af bygninger, som har ligget på Slotsholmen i København i mere end 800 år. Gennem århundrederne har den ene bygning afløst den anden som følge af krig, moderniseringstrang og brand.
Rigets magtcentrum
Siden 1400-tallet har de forskellige borge og slotte været centrum for magten i riget, hvad enten den har været udøvet af valgte konger, arvekonger eller folkevalgte politikere.
Slottene tjente som kongemagtens hovedresidens fra 1400-tallet og frem til 1794, hvor kongefamilien flyttede deres bolig til Amalienborg. Den dag i dag anvender kongehuset dog store dele af Christiansborg, nemlig De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, der bl.a. rummer Den Kongelige Stald-Etat.
Højesteret har haft lokaler på de skiftende slotte siden sin oprettelse i 1661. Rigsdagen (nu Folketinget) fik lokaler på Christiansborg efter folkestyrets indførelse i 1849. Og endelig flyttede dele af Statsministeriet ind på Christiansborg i 1968, mens resten fulgte efter i 1980.
Biskop Absalons borg og Københavns Slot
Allerede i 1167 opførte Biskop Absalon en borg på en lille holm i farvandet ud for den lille by Havn. Borgen stod i 200 år, før den blev erobret og nedrevet af Hansestæderne i 1369.
På ruinerne af den gamle borg opførtes dog hurtigt en ny bygning, der fik navnet Københavns Slot. Københavns Slot stod i flere hundrede år og blev bygget om mange gange i flere forskellige stilarter. Den kendteste del af Københavns Slot var fangetårnet "Blåtårn", hvor Christian 4.s datter Leonora Christina sad fængslet i 22 år. Ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot findes stadig og kan besøges i de overdækkede udgravninger under det nuværende slot. Læs mere om ruinerne her.
Det første Christiansborg
I 1720'erne lod Frederik 4. det aldrende slot gennemgribende ombygge. Men allerede i 1731 lod hans søn, Christian 6., Københavns Slot rive ned. I stedet lod han sin generalbygmester Elias David Häusser opføre det første Christiansborg Slot med bistand af de to talentfulde arkitekter Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah. Det blev et vældigt barokslot med tilhørende ridebaneanlæg og slotskirke.
Slotskomplekset stod i store træk færdigt i 1745. Men allerede i 1794 lagde en brand slottet og kirken i ruiner. Kun Ridebaneanlægget blev reddet. Det er i dag den eneste bevarede bygningsdel fra det første, overdådige slot. I Ridebaneanlæggets bygninger blev der i 1766 indrettet et Hofteater, der nu rummer Teatermuseet.
Det andet Christiansborg
Mens kongefamilien var midlertidigt bosat på Amalienborg, begyndte arkitekten C.F. Hansen i 1803 at opføre det andet Christiansborg i tidens nyklassicistiske stil. Da slottet stod færdigt i 1828 ønskede kongen, Frederik 6., alligevel ikke at bo på slottet men brugte det kun til repræsentation. Frederik 7. har som eneste monark boet på slottet i 1852-63.
Foruden kongemagten fik mange andre institutioner plads på det andet Christiansborg, herunder Højesteret, Den Kgl. Kunstsamling og Oldsagssamlingen. Ved demokratiets indførelse i 1849 fik den nye Rigsdag også lokaler på slottet.
I 1884 brændte også det andet Christiansborg. Denne gang lykkedes det, foruden Ridebaneanlægget, at redde C.F. Hansens slotskirke og forbindelsesbygningerne til kirken, ministeriebygningerne i Slotsholmsgade og Kunstkammerbygningen.
Det tredje Christiansborg
Efter knap 20 års diskussion og flere arkitektkonkurrencer blev arkitekten Thorvald Jørgensen valgt til at stå for opførelsen af det tredje Christiansborg. Grundstenen blev nedlagt i 1907. Herefter blev slottet taget i brug etapevis, men indvielsen af De Kongelige Repræsentationslokaler den 12. januar 1928 blev regnet for slottets officielle færdiggørelse. Rigsdagens lokaler blev dog taget i brug allerede i 1918. Læs mere om det tredje og nuværende Christiansborg Slot her.
Sidst opdateret:: 20. juni 2010
