Juleskattejagt i ruinerne af Absalons borg

Ruinerne under Christiansborg, 27. november - 30. december

1. december 2011

I ruinernes mørke er der noget, der glimter og skinner - det er de fineste nøgler af det pureste guld. Det siges, at nøglerne har tilhørt Biskop Absalon, og det er over 800 år siden, han måtte gemme dem på sin borg, fordi der var sørøvere på vej. De ville angribe og plyndre både borgen og den lille rige fiskerby, Havn, som borgen skulle beskytte.

Efter mange år er de begyndt at komme til syne igen rundt omkring i ruinerne af Absalons borg. Kan du finde alle nøglerne? 

27. november - 30. december
Tirsdag-søndag kl. 10-17
Pris: Børn (0-6 år): gratis. Børn (7-14 år): 20 kr. Voksne: 40 kr. Familiebillet (2 voksne+2 børn): 100 kr.
Det er en god idé at medbringe lommelygte.

I borgens dyb